|
I år fylder Eiffeltårnet 120 år, og i den anledning har man lavet en udstilling på 1. sal og i trappegangene med plakater, billeder, tegninger samt film og interaktive udstillinger, samlet under navnet ”Epos til Eiffeltårnet”. En stor udstilling der under otte forskellige temaer giver mulighed for at genopleve Eiffeltårnets 120 år – symbolet på Paris og Frankrig i hele verden. Udstillingen kan ses frem til 31. december 09.
Strukturer, broer, et tårn – udstilling i den sydlige trappe Tårnet som byggeplads – udstilling på 1. sal Det reproducerede tårn – udstilling på 1. sal Tårnet og dets kunstnere – udstilling på 1. sal Tårnet holder fest – 1. sal Tårnet som filmstjerne – 1. sal Tårnets afkom – udstilling i den østlige trappe Tårnet i tal – udstilling i den østlige trappe fra 1. til 2. sal – og for dem der ikke orker at gå længere end til første sal, kan vi røbe, at der er 1665 trappetrin, tårnet er 324 m højt, vægten er 10100 tons, der er brugt 2500000 nitter, 60000 kilo maling, 7 millioner besøgende årligt, og at der nu siden åbningen har været 236.445.812 personer oppe i Eiffeltårnet.
Kommer du til Paris i år så er udstillingen så absolut et besøg værd.
Læs mere om Eiffeltårnet og udstillingen ved at klikke her
|