Réunion, der ligger midt i Det Indiske Ocean 800 km øst for Madagaskar, er sammen med Mauritius og Rodrigues en del af øgruppen Mascarenerne.
Øen rejser sig som en enorm klippe midt i Det Indiske Ocean og domineres af vulkanen Piton des Neiges på 3.069 m.
Den anden berømte vulkan, Piton de la Fournaise, giver undertiden lyd fra sig, og det er en imponerende og ufarlig oplevelse at se den flydende lava.
Øen har et areal på cirka 2.500 km og et væld af kontrastrige naturscenerier:
Réunion er først og fremmest grøn med en vidtstrakt regnskov og 3 naturlige kedeldale: Mafate, som kun kan nås til fods ad vandrestier. Salazie, hvor man kan beundre eventyrlige vandfald og floder i en frodig, grøn natur. Cilaos med den usædvanlige kreolske højtliggende bjerglandsby.
Øen er også blå med lagunerne i Saint-Gilles, Saint-Leu og Saint Pierre og gul med fine sandstrande og en kyststrækning på 30 km.
Men Réunion er i alle regnbuens farver i haverne med de tropiske planter og de små, farverige kreolske huse.
Øen tilbyder mere end 70 slags friluftsaktiviteter både i dybden (40 meter under havet) og i højden (3000 m over havets overflade). På hesteryg, mountainbike eller med firehjulstrækker i højderne, et netværk på 1000 km af afmærkede vandreruter, paragliding, helikopter eller UL fly hen over de majestætiske bjerge, surfing i Saint-Gilles og sidst, men ikke mindst, sportsfiskeri efter blå marlin eller gulfinnet tun.
Réunion er et knudepunkt mellem flere kontinenter og har en imødekommende og hjertelig befolkning samt en blandet madkultur med smagfulde og krydrede kreolske specialiteter såsom fiskeretten cari eller de såkaldte rougail.
Skal opleves
Det vulkanske måneagtige plateau Plaine des Sables
Cirque de Cilaos i 1.200 m højde ved foden af Piton des Neiges
Sukkerraffinaderiet Bois-Rouge
Det duftende og farverige marked i Saint-Paul
Maison de la Vanille, hvor man lærer alt om produktionen af bourbon-vanilje
Praktiske oplysninger
Hovedstad:
Saint-Denis.
Indrejseregler:
Intet visum krævesfor statsborgere fra EU, EØS, Andorra, Monaco og Schweiz. Et id-kort er tilstrækkeligt.
For statsborgere fra andre lande, der ønsker at opholde sig i landet i mere end tre måneder, kræves et almindeligtgyldigtpas.
Tidsforskydning i forhold til Paris:
+ 3 timer om vinteren, + 2 om sommeren.
Valuta:
Euro.
Temperatur:
Fra 15°C i højderne til 25° ved kysten i den kølige sæson (maj-november) til over 30°C på kysten i den varme sæson (december-april)
Klima:
Tropisk.
Transport:
Den internationale lufthavn Roland Garros på Réunionligger10 kilometerfra Saint-Denis og 51 kilometer fra Saint-Gilles.
Der tilbydes mere end tyve ugentlige direkte flyforbindelser med Air Austral, Air France og Corsairflymellem Frankrig og Réunion (flyvetid på cirka 11 timer).
Ved afgang fra Europa tilbyder visse flyselskaber, der har regelmæssige flyforbindelser til Frankrigfra de større europæiske byer, særlige priser på flybilletter for rejsende, der skal videre til Réunion.
Få mere at vide på:
www.reunion.fr